Oktoberfest nr. 7: Stilladser
I dette 7. og sidste blogindlæg om MindMeister i denne omgang, er omdrejningspunktet at gøre vores mind map til stilladser og ressourcer for vores undervisning.
Som med mind maps tænkt som puslespil, er stilladser på samme måde geniale til fremvisning på en interaktiv tavle, hvor du nemt kan vise eleverne på klassen, hvilke ressourcer og muligheder mind mappet tilbyder.
Hvad er et stillads?
Et stillads er et mind map der udgør en ressource uden selv at skulle forbruges eller bearbejdes. SÃ¥ modsat brainstorming hvor vi fylder pÃ¥, og puslespil, hvor vi flytter rundt, sÃ¥ er et “stillads”-mind map, et sted vi besøger for at hente informationer og ressourcer. Det er en værktøjskasse, et opslagsværk, en hjælp og et fagligt omdrejningspunkt.
Et eksempel på et stillads, er en årsplan lavet som mind map. Her kan eleven gå ind og se hvad der skal arbejdes med, finde links til ekstra informationer, hente opgaver og hjælpeark som læreren har lagt ind som bilag, og få hjælp og forklaringer ved at læse lærerens noter til punkterne. Altså er årsplanen et redskab, der bærer samarbejdet og undervisningen for læreren og eleverne.
Se film om stilladser
Se her en film om mind maps med stilladser. (Filmen er hentet fra videokurset MindMeister Kollaborativt)
Stilladser
Her er en række eksempler på faglige eller praktiske stilladser. Ved hvert af disse mind maps kan du i rodpunktet læse om formål og anvendelse af det pågældende mind map.
Hvis du vil have en kopi af disse mind map, vælger du blot “klon”. (Se evt. film 24 om at klone)
Ã…rsplaner
Hent årsplanen som tom skabelon
Se videokurset om Ã…rsplaner i MindMeister
Blandet
Find (lovlige) materialer til din undervisning – oversigt over Creative Commons licenseret indhold.
Kulturperler – oversigt over den danske digitale kulturarv.
Dansk
Du skønne litteratur
Ord der begynder med
Tysk
Tysk 2.0
Historie
Historie 2.0
Matematik
Indkøbsvognen
Biologi
Klima, energi og miljø
Alverdens dyr
Ressourcer til læreren
Her følger en række mind maps der kan fungere som inspiration og ressourcebank for dit arbejde.
100-vis af aktiviteter med Skoletube
Tips og tricks med MindMeister
Alle oktoberfestens fif og ideer
Hermed slutter oktoberfesten med MindMeister for denne gang. I næste uge kommer en lille ekstra titel om mind maps som mødeværktøj.
Vi håber det har været spændende undervejs.
Vi ønsker jer en befriende brainstorm, en overraskende organisering, en præcis planlægning, en støttende stilladsering og en påfindsom puslen med MindMeister fremover.
Creative Commons
Dette blogindlæg er selvfølgelig udgivet under en Creative Commons licens.

Stilladser med mind maps af Lær IT er udgivet under Creative Commons By-Nc-Sa-licensen.






Debat, spørgsmål og flere idéer
Ingen svar til "Oktoberfest nr. 7: Stilladser"
Der er endnu ingen kommentarer, skriv en herunder
Skriv en kommentar