25Nov2011
Forfatter
Peter Leth

Julerier

Julen er på vej, og dermed nærmer vi os de dage i december, hvor der er tradition for at bryde lidt med de daglige rutiner, og i stedet hygge og lave julerier af forskellig slags.
Det samme gælder her på Lær IT, der dog ligesom jer, må kaste sig over julerierne i november, for at kunne være i god tid.

Julekalenderen

I de foregående år har vi taget udgangspunkt i en julekalender lavet i Wix, hvor der kunne være en lang række forskellige aktiviteter og oplevelser bag lågerne.
Det synes vi stadig er en god ide, så derfor kan du her starte med at gå ombord i vores Jul 2.0 julekalender fra 2010.

Personligt synes jeg godt om ideen bag låge nummer 8, hvor vi slipper nissen løs i Skoleintra.

Julekurser

I forbindelse med julekalenderen lavede vi også to videokurser. Et der henvender sig til læreren der vil lave en julekalender med sin klasse, og et der henvender sig til skolens pædagogiske læringscenter, og kigger på hvordan vi herfra kan lave en række juleaktiviteter og konkurrencer.
Se introduktionsfilmen til de to videotitler herunder.

Online julekalender til forældrene

Se hele kurset her.

Skolebibliotekets julekonkurrence

Se hele kurset her.

Nye julerier

Men vi er ikke færdige med julerierne, for også i år har vi arbejdet videre med de mange muligheder vi har for at jule med fx Skoletube. Det er der kommet to nye videokurser ud af; Jul i Pixton og Rap Jul.
Se de to introduktionsfilm her.

Jul i Pixton

I Jul i Pixton tager vi afsæt i tegneserieværktøjet og kigger på hvordan vi kan tilpasse det til et vinter- og et juletema. Se kurset her.

Rap Jul

I Rap Jul kigger vi på lydstudiet i Skoletubes store styrke som stillads for rim og remser. Se kurset her.

Juleoverblikket

Der er meget materiale og mange ideer, (faktisk flere end vi nogensinde får lavet videokurser om) og derfor kan det være svært at overskue det hele. Der kommer vores jule-mind map sikkert som en belejlig hjælp. Her har vi samlet alle vores links og materialer til dine julerier, og samtidig fyldt en række ekstra ideer og forslag ind under punkterne.
Mind mappet er udgivet og kan ses herunder, og hvis du er oprettet som bruger, kan du selvfølgelig kopiere det og arbejde videre med indholdet på egen hånd.
Rigtig god juleri i klassen.

Sharing is Caring

Ønsker du dig en god bog til jul? Må vi så ikke have lov til at give dig en her: Bogen Creative Commons for alle, guider dig sikkert igennem besvær med ophavsret og viser hvordan vi kan få adgang til enorme mængder viden og værker som vi må bruge, når blot vi lærer licenssystemet Creative Commons at kende. Bogen kan bestilles i papirform her, eller læses online og hentes som pdf her.

Julebilleder på Flickr Commons

Nyd også de fine julebilleder på Flickr Commons. Herunder fx et dansk billede af Sven Türck (1897-1954) fra Det kongelige Bibliotek.

Dette blogindlæg, introduktionsfilmene, mind mappet og alt hvad det indeholder er udgivet under en Creative Commons licens.

Forfatter
Peter Leth

Om forfatteren

has written 36 articles on IT-didaktisk.

Se forfatterens hjemmeside   ·   Se flere artikler af

Debat, spørgsmål og flere idéer

Ingen svar til "Julerier"

Der er endnu ingen kommentarer, skriv en herunder

Skriv en kommentar